Verdens-leksikon: Magi og evner
Dherak
Kraften som al magi tager af. Engle og Drúir bærer den i sig, og den kan slippe op.
Dherak er ordet for den energi, der gør magi mulig. Magien tager af den, hver gang den bruges.
Ahra prøver at forklare det for Chris på flyveturen til Déynáir. Han starter med en ild, der altid brænder, og ender med et billede, der er lettere at forstå: et batteri, man har inde i sig, og som lader sig selv op, mens man sover.
Alle Engle og Drúir har Dherak. Almindelige mennesker fra normalverden har det ikke.
Magi koster
Hver gang man laver magi, bruger man af sin Dherak. Bruger man for meget for hurtigt, bliver man træt og tom og må hvile, før man kan igen. Det lærer eleverne på den hårde måde under optagelsesprøven.
Haltora siger det kort i sine forelæsninger: Dherak kan hverken skabes eller forsvinde. Den kan kun flyttes, og nogen betaler altid.
Overalt i Anglien
Ifølge Haltora findes Dherak ikke kun i mennesker. Den findes i sten, vand og luft og i alt levende i Anglien.
For Chris har den også en lugt. Den minder om kobber og ligger svagt over hele Déynáir, stærkere omkring folk, der bærer meget af den. Mere om det under duftesansen.
Spoiler (afsløres i kapitel 12)
Da Haltora lader de nye elever mærke deres egen kraft i den første time, mærker Chris noget, der er meget større end det, Ahra kaldte et batteri. Han beskriver det som et hav. Haltora lægger mærke til det, og fra den dag er han hårdere ved Chris end ved de andre.