Ringenes Herre og Hobbitten
af J.R.R. Tolkien
- Serie
- Hobbitten og Ringenes Herre i 3 bind
- Genre
- Klassisk episk fantasy
- Alder
- fra 12 år
Om serien
I Hobbitten bliver den fredelige hobbit Bilbo Sækker hevet ud af sin hule af troldmanden Gandalf og tretten dværge, der vil tage deres skat tilbage fra dragen Smaug. Undervejs finder Bilbo en ring, der gør ham usynlig.
Ringenes Herre fortsætter mange år senere. Ringen viser sig at være Herskerringen, smedet af mørkeherren Sauron, og Bilbos unge slægtning og arving Frodo må tage den med på en lang rejse for at ødelægge den i ilden, hvor den blev skabt. Han får følgeskab af venner, mennesker, en elver og en dværg, og historien vokser til en krig om hele Midgård.
Tolkien skabte sprog, historie og landkort til sin verden, og meget af den fantasy, der kom bagefter, bygger på det, han lavede.
Bøgerne i serien
- Hobbitten (The Hobbit, 1937)
- Ringenes Herre - Eventyret om Ringen (The Fellowship of the Ring, 1954)
- Ringenes Herre - De to Tårne (The Two Towers, 1954)
- Ringenes Herre - Kongen vender tilbage (The Return of the King, 1955)
Mine tanker
Det er svært at forestille sig fantasy uden Tolkien, og det mærker man, når man læser ham: verden føles ældre end historien, som om den fandtes, før bogen begyndte.