Anmeldelse

Hulebjørnens Klan

af Jean M. Auel

Serie
Første bog i Jordens Børn (6 bøger)
Genre
Historisk roman fra istiden
Alder
voksne og ældre unge

Om bogen

For omkring 30.000 år siden mister den femårige Ayla sin familie ved et jordskælv. Hun bliver fundet, halvt død, af en klan af neandertalere, som er på vandring efter at have mistet deres egen hule. Klanens medicinkvinde Iza tager hende til sig, og den gamle åndemand Creb bliver hendes beskytter.

Men Ayla er ikke som dem. Hun er høj og lys, hun griner og græder, og hun tænker på en anden måde end klanen, der lever efter faste regler og husker gennem slægtens fælles erindring. Især kvinder har en fast plads, og Ayla har svært ved at holde sig inden for den. Bogen handler om at vokse op blandt mennesker, der elsker én, men aldrig helt forstår én, og om hvad det koster at være anderledes.

Auel brugte mange år på research, og bogen er fuld af detaljer om urter, redskaber, jagt og overlevelse i istiden. Det gør verden lige så levende som i en fantasyroman, selv om den ikke indeholder magi i almindelig forstand.

Bøgerne i serien

  1. Hulebjørnens klan (The Clan of the Cave Bear, 1980)
  2. Hestenes dal (The Valley of Horses, 1982)
  3. Mammutjægerne (The Mammoth Hunters, 1985)
  4. Rejsen over stepperne (The Plains of Passage, 1990)
  5. Folket i klippehulerne (The Shelters of Stone, 2002)
  6. Hulernes sang (The Land of Painted Caves, 2011)

Serien hedder Jordens børn på dansk.

Mine tanker

Jeg har både læst den og hørt den som lydbog, og den er en af mine favoritter. Den er ikke fantasy, men den føles som det: en fremmed verden med sine egne regler, ritualer og hemmeligheder. Det, der har holdt fast i mig, er Ayla selv. Hun passer ikke ind, og hun bliver ved med at prøve, også når det gør ondt.

Mads Holst Jensen, forfatter til Chris og Slægtsværdet

Alle anmeldelser