Anmeldelse

Det gyldne kompas

af Philip Pullman

Serie
His Dark Materials, 3 bøger
Genre
Fantasy for unge og voksne
Alder
fra 11 år

Om serien

Lyra Belacqua vokser op blandt lærde på Jordan College i en Oxford, der ligner vores, men ikke er det. I hendes verden har alle mennesker en dæmon, en sjæl i dyreskikkelse, der følger dem. Lyras hedder Pantalaimon og kan stadig skifte form, fordi hun er et barn.

Børn begynder at forsvinde, og folk hvisker om nogen, de kalder Slugerne. Da Lyras ven bliver taget, drager hun mod nord med et mystisk instrument, der kan svare sandt på alle spørgsmål, hvis man kan læse det. Undervejs møder hun sigøjnere, hekse og en panserbjørn, Iorek Byrnison.

Serien starter som et eventyr og ender med store spørgsmål om tro, viden og hvad det vil sige at blive voksen.

Bøgerne i serien

  1. Det gyldne kompas (Northern Lights, 1995)
  2. Skyggernes kniv (The Subtle Knife, 1997)
  3. Ravkikkerten (The Amber Spyglass, 2000)

Mine tanker

Jeg har læst den, og dæmonerne er en af de bedste idéer i fantasy. At ens sjæl går ved siden af en som et dyr, siger så meget om personerne uden ord. Og Iorek Byrnison glemmer man ikke.

Mads Holst Jensen, forfatter til Chris og Slægtsværdet

Alle anmeldelser