Anmeldelse

Crescent City

af Sarah J. Maas

Serie
3 bøger
Genre
Urban fantasy og romantasy for voksne
Alder
voksne

Om serien

Bryce Quinlan er halvt fe og halvt menneske og lever i byen Lunathion, hvor engle, feer, varulve og mennesker lever side om side under et strengt hierarki. Hun arbejder om dagen og fester om natten, indtil en brutal forbrydelse river hendes liv fra hinanden.

To år senere begynder lignende drab igen. Bryce bliver sat til at finde morderen sammen med Hunt Athalar, en falden engel, der er tvunget til at tjene de magtfulde. Sammen graver de sig ned i byens hemmeligheder, og svarene viser sig at hænge sammen med noget langt større end en enkelt drabssag.

Crescent City blander moderne by med telefoner og natklubber med klassisk fantasy. Den passer til voksne læsere.

Bøgerne i serien

  1. Huset af jord og blod (House of Earth and Blood, 2020)
  2. Huset af himmel og åndedrag (House of Sky and Breath, 2022)
  3. Huset af ild og skygge (House of Flame and Shadow, 2024)

Mine tanker

En af mine favoritter. Det er sjovt at se Maas tage fantasy ind i en moderne by, og det virker overraskende godt. Det giver en anden energi end de klassiske slotte og skove.

Mads Holst Jensen, forfatter til Chris og Slægtsværdet

Alle anmeldelser